PRODUKT-INFO

 

Produkt information

Brandbags producerer ekslusive poser til alle tænkelige formål med utænkeligt mange valgmuligheder. Du kan få alt fra poser med skinnende overfladelak og silkehank til rå poser i genbrugspapir med metalpræg og læderhank.

Lad dig inspirere i vores produktgalleri eller skab din egen pose her på siden.

Du kan også kontakte en af vores konsulenter og høre hvordan vi kan hjælpe dig på info@brandbags.dk eller på tlf.: (+45) 88 20 28 00.

Materiale

Vi kan producere poser i mange materialer, dog er de mest almindelige materialer: plastic, papir eller pp. Ved valg af materiale er det nødvendigt at posens formål indgår i overvejelserne.

Størrelse

Da vores produktserie spænder over rigtig mange størrelser, vil det være alt for uoverskueligt at angive alle størrelser her. Det kan dog nævnes at der findes mere end 100 forskellige størrelser. Således vil det efter al sandsynlighed være muligt at finde en pose, der passer lige præcis til dit behov.

Trykfarver

Når man trykker almindelige billeder, er det muligt at opnå næsten alle nuancer, ved at kombinere 4 farver (sort, blå, rød og gul). Derudover er det muligt at trykke specialfarver, det kunne være guld eller sølv, eller en logo farve, som skal være 100 pct. nøjagtig.

Trykflade omfang

Når man taler om trykflade, så menes der hvor stor en del af posen, der er dækket af farve.

Laminering

Laminering er en metode hvor man påfører posen et tyndt lag plastikfilm. Denne film kan enten være blank eller mat. Begge typer giver posen en længere levetid, og gør posen mere modstandsdygtig overfor regn osv. Vælger man en pose med en blank laminering vil overfladen være meget blank og give posen et meget ekslusivt look. På samme måde kan laminering, med mat overflade, gøre det nemmere at læse eventuelt tekst på posen.

Præg

Med præg har man mulighed for at hæve en tekst eller et logo, således at det får en 3D effekt. Præg er også med til at give posen et meget ekslusivt look.

Partiel-lak

Partiel lak er en metode man bruger, for at give en meget blank effekt på dele af posen. Det kunne være et logo man gerne vil fremhæve eller andre dele af posen, som kan have fordel af at adskille sig fra resten af posens tryk.

UV-lak

er i pricippet samme metode som Partiel-lak, dog med lak på hele posens overflade.

Forstærkning

Det er muligt at forstærke både posens bund og hank. Dette er dog kun nødvendigt hvis det er meget tunge varer der skal i posen, da posen, selv uden forstærkning, har en ret høj bæreevne.

Hank: Type, størrelse og farve

Det er muligt at kombinere mange forskellige størrelser, farver og typer hanke. På den måde vil altid kunne finde den hank, der passer til resten af posens design.